EasyInstall vs Microsoft Intune

Flere og flere vælger EasyInstall fra danske IXP Data. Vi har haft en imponerende vækst i kunder og været gazelle 3 år i træk.

Dette selvom vi er oppe mod store mastodonter og globale leverandører. Vi bliver ofte spurgt hvorfor man skal vælge os fremfor den helt store løsning med Intune fra Microsoft.

Overblik

God og velfungerende Device Management (både Windows, Mac og mobile enheder) handler om at have overblik over alle enheder, et sted, forståeligt og opdateret.

Kort sagt, at holde alle enhederne kørende, holde dem sikre og hjælpe alle medarbejdere med at være produktive – med mindst muligt bøvl.

Det kan EasyInstall levere, i et overskueligt værktøj, hvor alt er samlet i et overblik, et interface.

Intune derimod består af flere forskellige dele, som over tid er sat sammen. Vejen til overblik er længere og tungere og det er besværligt at lave ”her og nu” opgaver.

Kundestørrelse

EasyInstall er i den grad beregnet på typiske danske organisationer, hvor de fleste er mellem 100 – 5.000 medarbejdere. Her skal bruges et effektivt værktøj, der løser dagligdagens opgaver med det samme.

Intune er udviklet med kæmpestore amerikanske organisationer i mente, som har 10.000+ medarbejdere. Man kan bare kigge på deres referenceliste.

Brugervenlighed

Det er altafgørende med brugervenlighed, men hvad er brugervenlighed i et værktøj lavet til IT-professionelle?

Det er at EasyInstall er direkte og funktionerne kan overskues, så man hurtigt kan udføre en opgave, en opdatering, en rettelse og deployment af udstyr til en ny medarbejder. Det skal være intuitivt og funktionerne kan tilgås på mange måder (menu, rullegardin, højreklik, m.m.). What you see is what you get.

Som typisk for et stort Microsoft værktøj, er Intune pakket ind i en masse højtflyvende begreber som f.eks. Rings og Channels. Det er bygget med en webinterface tankegang, som giver gigantisk lange rullelister med uoverskuelige valg. En masse abstraktionslag til kæmpestore organisationer, som giver problemer i den daglige drift.

Eller som Microsoft selv siger, at Intune er et ”meget sofistikeret system, hvor man anbefaler hjælp fra konsulenter”.

Men har de fleste i Danmark egentlig brug for det?

Hastighed

De kunder der har brugt EasyInstall mange år, de siger at det er vigtigt, at deployment, opdatering eller en policy ændring sker med det samme, når man klikker ”Opdater”. Her er EasyInstall agenten unik med sin hastighed i forhold til alle andre værktøjer.

En af de oftest forekommende klager i forum og support omkring Intune er, at man ikke ved om det tager 15 minutter eller 5 timer, før en ændring rent faktisk er ude på enheden.

Funktioner

EasyInstall kan bruges hele vejen fra deployment af nyt OS (også tidligere end Windows 10) på nyt metal til mobile device management (Mac, iOS, Android).

Intune kan ikke selv foretage med deployment af nyt OS og alt under Windows 10 supporteres ikke.

EasyInstall har fuld palette omkring funktioner, der er væsentlige og der er ikke noget der mangler i forhold til Intune.

Learning curve/Implementering

Med EasyInstall kan en kompetent IT-ansvarlig/afdeling typisk klare implementeringen indenfor ½ til 1 dag. Og vi har mange kunder, der klarer ca. 80% selv og hvor vi hjælper med de sidste 20%.

Vælger man Intune, er mange ude for at de skal købe sig dyre timer til at få hjælp med de 8%-90% og kun kan klare de 10-20% selv. Man er ude i et langstrakt projekt, fremfor bare at få det op at køre med det samme.

Intune er som så mange andre af Microsofts produkter designet til at forsyne deres partner-kanal med store og løbende indtægter på konsulenttimer.

Forskellen er også tydelig, når vi hører at potentielle kunder skal have både halve/hele dage med workshop, bare for at få lov til at se en demo af Intune.

Vi klarer at give dig forståelse og overblik med EasyInstall på 1-2 timer, nogle gange via en web-demo.

Total cost of ownership

EasyInstall har en lavere pris og en enkel prismodel, hvor man betaler pr. device i brug, uanset om det er Windows, Mac, iOS eller Android.

Mange tænker selvfølgelig, at har man en stor nok Microsoft aftale, er Intune gratis med.

Men Intune er i samlet TCO et ret bekosteligt valg og bliver dyrere at drifte end EasyInstall. Der kræves køb af mange konsulenttimer for implementering. I den løbende drift, skal man indregne årligt indkøb af en hel del timer, når man ikke selv kan håndtere ændringer.

En afgørende faktor er at brugervenligheden og umiddelbarheden i EasyInstall frigør meget tid for de IT-medarbejdere, der bare skal have driften til at køre og hellere bør deres tid og kompetencer på andre opgaver. Det er en enorm post i det samlede regnskab, som man skal regne med ind, når man tager en beslutning.

Sikkerhed

Fra starten af udviklingen af EasyInstall har sikkerhed været et ekstremt stort fokus. Men funktioner til sikkerhed er kun gode, hvis man i dagligdagen kan finde ud af at bruge dem rigtigt og her hjælper overblikket og brugervenligheden.

Intune er selvfølgelig også et sikkert produkt, men her er sikkerheden bare så svært tilgængelig og risikoen for at man bruger de mange abstrakte begreber forkert og derved har falsk tryghed, den er til stede.

Herudover har vi flere og flere kunder, som foretrækker at have alle data og informationer hos sig selv fremfor i cloud hos en gigantisk stor leverandør fra USA.

Support

Indrømmet, Microsoft har 100 x support-resurser i forhold til os. Men de er langt væk og har ikke nogen reel information om hvem du er og hvad dine udfordringer er. Supporten er der, men du skal selv på arbejde og bruge en masse tid på at omsætte den til en konkret løsning på dit problem, før du kan komme videre.

Der er opbygget gode supportfunktioner til EasyInstall og vi har gennem vores vækst øget vores kapacitet og har herudover et netværk af partnere, der er dygtige og kan hjælpe over hele landet.

Vi har en direkte, hurtig support, som kender dig og din opsætning og vi er nødt til at levere god og effektiv service til dig, hver time, hver dag.

Lokal leverandør

Man skal ikke vælge EasyInstall, bare fordi det er et lokalt dansk udviklet produkt.

Man skal vælge det, fordi det løser opgaven på en hurtigt og effektiv måde, er et glimrende driftssikkert værktøj i en travl dagligdag og fordi den TCO er den suverænt laveste på markedet.

At man så derudover bliver en stor og vigtig kunde hos en lokal dansk leverandør, fremfor et nummer i rækken hos en global mastodont, det er en ekstra bonus.

Udtalelser/Referencer

Ovenstående er vores argumenter for at du bør vælge EasyInstall og hvad vores erfaring over 10 år har resulteret i. Men i virkeligheden bør du spørge vores kunder, de ligner dig, og kan give dig et ærligt svar.

Som f.eks. John Søgaard-Hansen, IT-driftchef, Nomeco siger om os:

”EasyInstall er det mest enkle og brugervenlige værktøj på markedet, og det var en stærk medvirkende årsag til vores valg. Det har været en god investering, som tjente sig hjem hurtigere end vi havde forventet.
Skulle man sætte ord på EasyInstall, så ville det være intuitiv, høj funktionalitet og stabilitet.”


Kontakt venligst IXP Data på telefon 56 27 54 02 eller email info@ixpdata.dk